Jami Ul-Alfar Moskeen i Colombo, Sri Lanka

Jami Ul-Alfar Moskeen, også kendt som Den Røde Moske, er en af de ældste moskeer i den srilankanske hovedstad; Colombo. Med dens farverige udseende og arkitektoniske skønhed er moskeen en yderst populær seværdighed for turister i byen. Og det kan vi altså godt forstå. En gåtur i den stegende hede er helt klart det værd, når du først når den smukke Jami Ul-Afar Moske.

Hvor ligger Jami Ul-Alfar Moskeen?

Jami Ul-Alfar Moskeen er beliggende i det travle Pettah-distrikt i Colombo. Dette område er et af de ældste i byen, og du kan fra de fleste af gaderne skimte den smukke Jami Ul-Alfar Moske.

For at finde moskeen skal du bare gå efter de flotte farver eller efter adressen:

228 2nd Cross Street
Colombo
Sri Lanka

Historien omkring Den Røde Moske

Jami Ul-Alfar Mosskeen er som sagt en af Colombos ældste moskeer. Tilbage i det 7. århundrede e.Kr. var Sri Lanka, dengang under navnet Ceylon, et stort knudepunkt inden for handel. Med landets placering på krydderi- og silkevejen flyttede mange arabere derfor dertil. De fleste bosatte sig i Galle og Colombo, da det var her de to største havne fandtes. Især Colombo fik en stor befolkning af muslimer, men der manglede moskeer – hvilket gjorde det svært for dem at opretholde deres religiøse bønner. Jami Ul-Afar Moskeen blev derfor bygget i 1908 for at give plads til befolkningen og dens religion.

Det siges ligeledes, at Jami Ul-Afar Moskeen blev et varetegn for handlende sejlere, således de kunne finde frem til Colombo.

Godt at vide om Jami Ul-Alfar

Som så mange andre seværdigheder er der altid et par ting, der gode at kende til. I dette tilfælde skal du være opmærksom på, at Jami Ul-Afar Moskeen er et religiøst og derved helligt sted for den lokale befolkning. Det betyder derfor, at det er muligt for dig, som turist, at se moskeen udefra uden diverse restriktioner. Men ønsker du at gå ind i Den Røde Moske skal du, både som mand og kvinde, sørge for, at dine skuldre og knæ er dækket til, og som kvinde skal du også dække dit hår til.

Du skal ligeledes sørge for at respektere de lokale, der eventuelt er at finde inde i moskeen. Kameraet må altså gerne være fremme, men kun være sigtet mod den smukke arkitektur og ikke mod de lokale gæster. Og som et lille plus er det gratis at besøge Jami Ul-Afar Moskeen i Colombo.

Jami Ul-Afar Moskeen på Sri Lanka