Bag Danes on the Road står et rejselystent ungt par, som gerne vil dele sine oplevelser med alle, der er interesserede i at høre om dem.
Idéen opstod, da vi var på en 3 måneders rejse rundt i det sydøstlige Asien og nordlige Afrika. I vores planlægningsproces og undervejs brugte vi utallige rejseblogs, guides og anmeldelser. Men vi stødte også rigtig tit ind i situationer, hvor vi ikke kunne finde noget brugbart på internettet.
Derfor, har vi valgt at starte Danes on the Road. Her finder du alverdens nyttig information, som du kan bruge både før, under og efter din rejse. Det er ligegyldig om du skal på en kort tur til Marokko, eller om du skal på en længere backpackerrejse. Vi har guides og artikler om stort set alt, hvad vi har oplevet på vores rejser rundt i verden.
Det er gratis at læse med, så der er ingen grund til at lade være 🙂
Selvom det kan føles som et fuldtidsjob at drive en rejseblog, så har vi også mange andre jern i ilden. Vi står blandt andet også bag Poster Society, hvor vi sælger unikke og miljøvenlige plakater i alverdens stilarter. Derudover, har vi fornøjelsen af at anmelde biler på Bilbloggen.dk.